Gyökeres træffer stor beslutning efter sensationelt tilbud
44 mål på tværs af samtlige turneringer. Det er, hvad Viktor Gyökeres kan præstere i denne sæson, hvor han bomber løs for Sporting CP.
Det betyder, at der ganske sikkert og vist vil være kamp om hans signatur, når sommerens transfervindue åbner.
Allerede nu spekuleres der i, hvor den 26-årige svensker spiller henne i næste sæson, og nu melder Premier League-klub sig i den grad ind i kampen.
Ifølge Just Arsenal er Arsenal angiveligt klar til at gå ind i fremskredne forhandlinger med Gyökeres, som man har tænkt sig at tilbyde en kontrakt.
Helt konkret skulle klubben være klar med en aftale, der sikrer svenskeren 86 millioner kroner om året frem til 2030. Sammenlagt vil det være 430 millioner kroner.
Der er også interesse fra Chelsea og Manchester United, men indtil videre er det The Gunners, der fører kampen.
Football Transfers skriver endvidere, at Gyökeres allerede har besluttet sig, og at Arsenal løber med svenskerens underskrift.
Klubben har brug for mere power i klubbens offensiv, og her lader Viktor Gyökeres til at være et forrygende valg. Han har i al fald vist, at han ved, hvor målet står.
Klubbens nye sportsdirektør, italienske Andrea Berta, har efter sigende gjort Gyökeres til en prioritet frem mod sommerens transfervindue.
Det kan dog vise sig at blive risikabelt at bruge så mange penge på en spiller, der godt nok har leveret varen i Portugal, men mangler erfaring fra øverste hylde.
Gyökeres har aldrig spillet i Premier League, men han har dog været et smut forbi engelsk fodbold, hvor han blandt andet tørnede ud for Coventry.
Arsenal har angiveligt alternativer på sin ønskeliste, såsom Alexander Isak, Benjamin Sesko og Victor Osimhen.
Læs flere transferrygter her.