Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Haaland høster skarp kritik

Af Morten Jørgensen
26.03.2025 Kl. 13:08

Erling Haaland må lægge ører til masser af kritik uge efter uge, og nu er der igen folk, som er ude med riven efter stjernespilleren. 

Annonce

Tirsdag aften spillede Manchester City-spilleren fuld tid i Norges VM-kvalifikationskamp mod Israel, hvor nordmændene blev udfordret. 

Israelerne bed således godt fra sig, selvom det var Norge, der dominerede og skabte flest chancer. Flere af dem havnede hos Haaland, men angriberen var uskarp. 

Han brændte således flere store chancer, inden han endelig fik bolden i netmaskerne med sin scoring til 4-1 med syv minutter tilbage af kampen.

Præstationen førte også til, at han blev udsat for kritik fra flere eksperter efter opgøret. 

– At Haaland ikke har scoret efter de chancer, han fik, er et af de største chok, jeg har oplevet i lang, lang tid, lød det fra den norske fodboldekspert Carl-Erik Torp ifølge Dagbladet

Hos TV 2, der sendte kampen i Danmark, er der også kritik af den norske stjernespiller fra Uffe Bech. 

– Det var en ukarakteristisk uskarp præstation fra Haaland, indtil han scorede. Han brændte nogle kæmpe chancer. Det er ikke, som vi plejer at se ham, lød det fra TV 2-eksperten. 

Norge har fået en glimrende start på VM-kvalifikationen med sejre mod Israel og Moldova, og i begge kampe har der været mål fra Haaland. 

Han har i sine 40 landskampe for Norge også formået at score hele 39 gange. 

Sammen med Manchester City kan angriberen se frem til at indkassere masser af millioner den kommende sommer – læs mere om det her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce