Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Haaland meldt skadet: Nu er der nyt

Af Emil Plovgaard
21.03.2024 Kl. 18:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Erling Haaland blev tidligere på ugen meldt skadet, da han angiveligt blev set halte ud af en træningssession med det norske landshold.

Dermed blev der også spekuleret i, at den norske målstjerne muligvis ikke ville være med i Manchester Citys brag mod Arsenal på den sidste dag af denne måned.

Ifølge den norske landsholdslæge, Ola Sand, var der dog ingen problemer med Haaland, og nu har angriberen selv også givet en opdatering på situationen.

– Jeg har det fint. Jeg gik ikke fra træningen. Jeg ved ikke, hvem der skrev det. Jeg trænede helt og holdent med.

LÆS OGSÅ:

Gruppevoldtægt: Tidligere PL-profil skal ni år i fængsel

Top 10: Her er verdens største talenter

Trods rekordregnskab: Manchester City hæver billetpriser

– Jeg føler mig godt tilpas, og jeg er klar til at spille kampen, siger Haaland til norsk TV2 ifølge Goal.com om Norges nært forestående træningskampe mod Tjekkiet, som spilles fredag.

Haaland fortalte desuden, at Manchester Citys manager, Pep Guardiola, har sagt til sine spillere, at de meget gerne må undgå skader i forbindelse med landsholdstjeneste.

The Cityzens er involveret i en heftig titelstrid i denne sæson, hvor man øjensynligt konkurrerer på helt lige vilkår med Liverpool og Arsenal.

– Guardiola fortalte, at hvis jeg ikke kommer frisk hjem, så vil han komme efter mig, siger Haaland videre.

Haaland er gået glip af 10 kampe i denne sæson som følge af skader, men det lader altså ikke til, at Manchester City må undvære sin stjernespiller i kampen mod Arsenal 31. marts.

Haaland har – trods en endnu bedre debutsæson – haft en god sæson hos Manchester City, hvor han er topscorer i Premier League med sine 18 sæsonmål.

Annonce