Han afløser Enzo Maresca
Enzo Maresca kommer ikke til at stå i spidsen for Chelsea, der har fundet afløseren for den italienske cheftræner.
I løbet af sæsonen har Enzo Maresca samlet tre gule kort sammen, og derfor afsoner han karantæne i lørdagens hjemmekamp mod Everton i Premier League.
Og hvem skal så have ansvaret på sidelinjen hos Chelsea? Det bliver klubbens tidligere målmand Willy Caballero, som får den tjans.
Den 43-årige argentiner fulgte med tilbage til Chelsea op til denne sæson, og ligesom Enzo Maresca har han skrevet under på en kontrakt med klubben til sommeren 2029.
De to arbejdede også sammen hos Leicester, hvor Willy Caballero ligesom hos Chelsea nu var assistenttræner. Derfor er der også alt mulig grund til at tro, at The Blues nok skal være i trygge hænder i lørdagens vigtige opgør.
London-klubben jagter en placering i top fem, der vil give adgang til Champions League i næste sæson, og i den forbindelse er en sejr mod Everton en nødvendighed.
Der er nemlig hård kamp om pladserne i top fem, der venter et svært slutprogram for Chelsea, der blandt andet møder både Liverpool og Newcastle, inden Nottingham Forest venter i sidste spillerunde.
Derfor skal der også tre point på kontoen i hjemmekampen mod Everton, der har sikret sig overlevelse og reelt ikke har noget at spille for.
Kampen spilles 13.30, og den sendes på streamingtjenesten Amazon Prime.
Læs mange flere nyheder om Chelsea lige her.