Han er færdig i Manchester City
En lang karriere i Manchester City er slut til sommer, lyder meldingen nu fra transferjournalisten Fabrizio Romano.
Han skriver således, at Kyle Walker er en færdig mand i Manchester City uanset, hvad der kommer til at ske med englænderen i AC Milan.
Forsvarsspilleren blev i januar udlejet til den italienske storklub, der har en købsoption inkluderet i aftalen. Der er dog endnu ikke truffet en beslutning om, hvorvidt den skal udløses.
I AC Milan bliver der lige nu arbejdet på at finde en ny sportsdirektør, og først når han er på plads, vil klubben beslutte sig for, hvad der skal ske med Kyle Walker.
Selv hvis englænderen vender retur til Manchester City, kommer han dog ikke til at indgå i Pep Guardiolas planer igen.
Den engelske storklub har i stedet planer om at hente en ny back i det kommende transfervindue, og derfor skal Kyle Walker finde sig en ny klub.
Den 34-årige back kom The Cityzens fra Tottenham i sommeren 2017, og han har sidenhen været en kæmpe profil for Pep Guardiolas mandskab.
Han har således også nået at bære anførerbindet for klubben, hvor han har været med til at vinde en række Premier League-trofæer og Champions League.
Kyle Walkers kontrakt med klubben udløber først i sommeren 2026.