'Han er solgt': Nu skifter han til Arsenal
Det er meget sandsynligt, at Arsenal henter Benjamin Sesko til sommer.
Den slovenske angriber, der er på kontrakt hos RB Leipzig, er en mere omgængelig løsning end eksempelvis Newcastles Alexander Isak, der er drømmesigning for Arsenal.
LÆS OGSÅ: Jadon Sancho skifter klub
Sådan lyder meldingen fra transferjournalisten Ben Jacobs.
Arsenal har behov for en angriber af topklasse, og det har været tilfældet i et stykke tid nu, hvor klubben er blevet sat i forbindelse med en række navne.
Det er endnu uvist, om Alexander Isak i det hele taget vil være tilgængelig til sommerens transfervindue.
The Gunners vil i stedet hælde til at gå efter Benjamin Sesko, der kan være tilgængelig for omtrent 535 millioner kroner.
– Ja, Arsenal kan lide ham (Alexander Isak, red.). Ja, han er drømmemålet, han er det primære mål. Men alle her har ønsketing her i livet, men det er usandsynligt, at det kommer til at ske. Er Isak oprigtigt tilgængelig? Berta (Andrea Berta, Arsenals nye sportsdirektør, red.) vil hurtigt kunne aflæse det. Hvis han er, vil han være Arsenals foretrukne valg.
– Hvis han ikke er tilgængelig, vil jeg være rimelig sikker på, at Arsenal går efter Benjamin Sesko. Jeg tænker, det er en meget sandsynlig handel, god værdi, frikøbsklausulen er på 535 millioner kroner.
– Relativ lav løn, og han er solgt på projektet.
– Sesko til Arsenal er der meget stor sandsynlighed for, men de vil ikke købe ham, før de ved, hvad der skal ske med Isak, siger Jacobs ifølge The Highbury Squad.
Benjamin Sesko regnes som en af verdens bedste unge spillere netop nu, og det er forudset, at sloveneren vil opnå store ting i løbet af sin karriere.
Som blot 21-årig er han lige nu på lønningslisten hos RB Leipzig, efter at han tidligere har været hos søsterklubben Red Bull Salzburg.
Det er blevet til 17 scoringer og seks oplæg i 36 kampe på tværs af samtlige turneringer for klubben i denne sæson.
Derudover står han noteret for 39 A-landskampe for Slovenien, hvor det er blevet til 16 mål.