Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Han forlader Arsenal

Af Morten Jørgensen
28.12.2024 Kl. 08:21

Arsenal arbejder på at trimme truppen en anelse, og det kan blive en realitet allerede i januar

For der er naturligvis spillere, som Mikel Arteta ikke så ofte bruger, og sådan en spiller er Kieran Tierney. 

Læs også: Bayern-stjerne klar til Premier League-skifte

Den skotske landsholdsspiller har blot spillet 69 minutter i denne sæson. De faldt i en Carabao Cup-kamp for nylig. 

Defensiven hos The Gunners har ellers været ramt af en del skader i denne sæson. Alligevel er der ikke blevet fundet plads til Tierney, som dog også selv har været ude i en periode. 

På det seneste har han kunne se, hvordan den unge Miles Lewis-Skelly har snuppet en masse spilletid. Derfor lakker karrieren i Arsenal mod enden for Kieran Tierney. 

Til sommer udløber hans kontrakt med London-klubben. Aftalen indeholder dog en option på at forlænge den med et år. Ifølge The Athletic har The Gunners dog besluttet sig for ikke at gøre brug af den. 

Derfor er januars transfervindue sidste chance for klubben til at tjene en lille skilling på ham. Tierneys skadeshistorik taler dog imod, at nogen klub vil betale en transfersum. 

I stedet synes et skifte til sommer at være mere sandsynligt. Sikkert er det dog, at han nu forlader klubben senest til sommer. 

Tierney kom til klubben i sommeren 2019. Dengang kostede han omkring 200 millioner kroner at hente i Celtic.

Han har siden spillet 125 kampe for klubben, og undervejs har han været udlejet til Real Sociedad. 

Fredag vandt The Gunners 1-0 mod Ipswich, hvor Tierney ikke kom på banen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce