Han forlader Chelsea
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Chelsea råder over et hav af franske spillere.
Blandt andre gælder det Christopher Nkunku og Axel Disasi, der begge sættes i forbindelse med et skifte væk fra klubben denne januar.
LÆS OGSÅ: Skal væk fra Barcelona: Nu har Tottenham budt
Nu har den store franske sportsavis L’Equipe nyt i sagen.
Axel Disasi er nemlig nået til enighed med sin nuværende arbejdsgiver om, at han skal udlejes i denne måned.
Han mangler imidlertid ikke bejlere. Både Juventus og Villarreal står klar med en aftale til Disasi for resten af denne sæson.
Juventus er kommet i alvorlige forsvarsproblemer, eftersom både Bremer og Juan Cabal er blevet knæskadet i månedsvis. Alligevel besidder klubben det pt. næstbedste forsvar i Serie A med 15 mål lukket ind i 18 kampe.
Han bliver mestendels benyttet i højre side af forsvaret, når han da ikke sidder på bænken.
I denne sæson har den 26-årige Disasi kun spillet fem Premier League-kampe, efter at han fik 31 i den seneste af slagsen. Han har været i Chelsea siden 2023, da The Blues hentede ham i Monaco for mere end 300 millioner kroner.
26-årige Disasi har kontrakt med The Blues frem til sommeren 2029.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Zubimendi skriver under på aftale
Chelsea befinder sig på femtepladsen i Premier League med 37 point efter 21 kampe. Klubben spillede senest 2-2 mod Bournemouth.