Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Han forlader Liverpool næste sommer

Af Emil Plovgaard
12.09.2024 Kl. 22:17

Det var en forholdsvis rolig sommer for Liverpool, hvad transfers angik.

To spillere blev hentet ind i form af Giorgi Mamardashvili og Federico Chiesa.

Læs også: Arne Slot i chok over én Liverpool-stjerne

Adskillige spillere forlod dog også The Reds, hvor Fabio Carvalho, Thiago Alcantara og Joël Matip alle kan fremhæves.

Nu forlyder det, at endnu en spiller inden længe forlader Liverpool.

Ifølge journalist James Pearce, der repræsenterer det troværdige medie The Athletic, forlader målmand Caiomhin Kelleher næste sommer klubben.

– Han er en kvalitetsmålmand i Premier League-regi, så det forbavser mig, at der ikke er en større kamp om hans underskrift.

– Jeg tror, at i sidste ende var der ikke brug for de store tanker hos Liverpool. Hvorfor ville man sælge Kelleher for 62 millioner kroner og en reservemålmand, man ikke en gang ønsker? Det ville have været nonsens.

– Og med Mamardashvilis ankomst næste sommer, er forventningen nu, at dette er Kellehers sidste sæson i klubben, siger Pearce i Walk On-podcasten.

Adskillige klubber var interesseret i at hente ireren denne sommer, herunder Nottingham Forest, der bød 62 millioner kroner og tilbød at sende Matt Turner den anden vej, som Pearce også henviser til.

Kelleher har for nylig fortalt, at han gerne vil væk.

– Klubben traf beslutningen om at hente en anden målmand. Det ser ud til, at de truffet en beslutning om at gå i en anden retning. Min ambition har de seneste sæsoner været tydelig. Jeg vil være førstevalg. 

– Nogle gange kan det udefra se ud som, at det 100 procent er min beslutning (at blive i Liverpool, red.), men det er ikke altid i mine hænder. 

– Der er blevet skrevet, at Liverpool også har afvist et par bud. Det er ikke altid i mine hænder at træffe beslutningen. Min ambition er at bevise, at jeg er god nok til at spille hver gang, fortalte Kelleher for nylig.

Kelleher kom til Liverpool som ungdomsspiller, og han har sidenhen spillet 47 førsteholdskampe for klubben. 

Læs også: Spiller bekræfter: Skifte til Liverpool kollapsede

Hans kontrakt løber frem til sommeren 2026.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce