Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

‘Han har besluttet sig’: Stjerne forlader Liverpool

Af Christian Frese
18.10.2024 Kl. 16:06

Rygterne har været mange om Trent Alexander-Arnold og Real Madrid.

Og nu er transfersagen afgjort, i hvert fald hvis man spørger den tidligere Liverpool-spiller Mark Lawrenson. Backen rejser til sommer til Madrid for at slutte sig til kongeklubben og vennen Jude Bellingham.

– Jeg tror, at han allerede har besluttet sig for at tage af sted, fordi hans store ven spiller der, gør han ikke? Og jeg tror, at han (Alexander-Arnold, red.) er en af de gutter, som er meget godt uddannet, og han tænker: ”Ved du hvad? Jeg har gjort alt i Liverpool. Måske skal jeg tage til Spanien, lære et nyt sprog, siger Lawrenson til talkSPORT og tilføjer:

– Hvorfor ville du ikke ønske at spille for Real Madrid? De vinder Champions League hvert år, gør de ikke?

Helt præcist har Real Madrid vundet Champions League rekordhøje 15 gange, herunder seks gange siden 2014. I den periode har Liverpool vundet turneringen en enkelt gang samt også Premier League én gang.

Alexander-Arnold er i gang med de sidste 10 måneder af sin kontrakt i Liverpool, og siden i sommer har den 26-årige gentagende gange været sat i forbindelse med Real Madrid, der tilmed nu har fået Dani Carvajal alvorligt skadet.

De seneste meldinger går på, at Real Madrid er klar til at vente til sommer, men at Liverpool ikke har opgivet at beholde deres stjerneback.

Real Madrid er desuden ikke den eneste storklub, som jagter Alexander-Arnold.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce