Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Han kan lokke Alexander-Arnold til Real Madrid

Af Emil Plovgaard
17.07.2024 Kl. 19:30

Tirsdag kom det frem, at Trent Alexander-Arnold er på radaren hos Real Madrid.

Og en stjerne fra den spanske kongeklub kan være med til at facilitere et skifte.

Læs også: Afsløring: Her er Leny Yoros løn hos Manchester United

Således skriver mediet talkSPORT, at Jude Bellingham kan være med til at få overtalt Alexander-Arnold om et skifte.

De to har knyttet et tæt venskab til hinanden gennem det engelske landshold, og det bånd blev blot tætnet i forbindelse med den netop overståede EM-slutrunde i Tyskland.

Blandt andet foretog de to sig en jubelscene sammen, da England vandt sin første kamp med 1-0 over Serbien.

Efter Serbien-kampen forsvarede 20-årige Bellingham Liverpool-stjernen, der ellers var blevet kritiseret efter Englands uafgjorte kamp mod Danmark.

– Alexander-Arnold gør det så nemt for mig, for han kan kontrollere kampen så godt defensivt på sin position.

– Jeg ved, at folk taler en masse nonsens, men han er så aggressiv med sit pres, og det har virkelig hjulpet mig.

– Jeg synes, at vi har en god forståelse af hinanden, og han ønsker at spille en positiv form for fodbold hele tiden, og han ønsker at spille fremad i banen hele tiden, lød det fra Bellingham undervejs i EM-slutrunden.

Læs også: Medie: João Neves tæt på stort skifte

Tilbage i april fortalte Alexander-Arnold i et interview med The Overlap, hvem der var hans bedste ven i fodboldverdenen. Her nævnte han Andy Robertson på klubplan, mens han pegede på Jude Bellingham på landsholdsplan.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce