Han skal erstatte Mohamed Salah
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Liverpool kan risikere at miste Mohamed Salah, der har kontraktudløb med klubben om fem måneder. Der skulle faktisk allerede være konkret interesse.
Erstatningen kan Arne Slot dog finde i Premier League. Det fortæller Michael Owen ifølge Liverpool Echo.
The Reds skal på udkig efter en ny spiller til højrekanten, hvis Salah skifter væk fra Merseyside.
LÆS OGSÅ: Det er slut: Salah og van Dijk forlader Liverpool
Men de behøver blot at kigge til den engelske sydkyst, hvor Bournemouth-spiller Antoine Semenyo huserer. Den 25-årige ghaneser har været en kæmpe profil for klubben i denne sæson. Derfor er han ifølge Michael Owen et sikkert valg, såfremt egypteren forlader Liverpool.
– Antoine Semenyo er en fantastisk spiller, der scorer mål. Vi ved ikke, om Mohamed Salah bliver eller forlader Liverpool. Hvis han gør, skal Semenyo være erstatningen, fortæller Michael Owen ifølge Liverpool Echo.
LÆS OGSÅ: Kom nu i gang: Arsenal-stjerne sender stor bøn til Arteta
Darwin Núñez-salg kan være afgørende
The Cherries indtager en flot ottendeplads i Premier League, hvor de kun har ét point op til Manchester City på den europagivende sjetteplads. En af grundene til klubbens stærke formkurve har været Semenyo. Men det langt fra sikkert, at Bournemouth formår at holde på ghaneseren i det igangværende transfervindue.
Bournemouth forventer i omegnen af 445 millioner kroner for den brølestærke offensivspiller, der har scoret seks gange og assisteret i tre i 21 kampe på tværs af alle turneringer i sæsonen.
Liverpool kan øjensynligt finde den halve milliard, hvis de sender Darwin Nunez på saudiarabisk græs. Her er den udskældte angriber rygtet til og faktisk har én af klubber fra oliestaten allerede budt på den rekorddyre uruguayanske hurtigløber.