- Han skal ikke spille for United igen
Mandag aften tabte Manchester United med 2-0 til Newcastle.
Kampen, der fandt sted på Old Trafford, bar præg af, at det gæstende mandskab lynhurtigt kom foran og siden fordoblede føringen efter 19 minutters spil.
LÆS OGSÅ: Amorim med opsigtsvækkende melding efter ny United-skuffelse
Derfra var der langt igen for Manchester United, der ikke formåede at svare igen.
Flere spillere leverede elendige præstationer, og det var blandt andet tilfældet for den brasilianske midtbanespiller Casemiro, der blev hentet til klubben fra Real Madrid i sommeren 2022.
Lokalavisen Manchester Evening News tildelte ham den tvivlsomme karakter 2 ud af 10 efter opgøret i en kamp, hvor han tabte bolden hele 15 gange, inden han blev erstattet af Alejandro Garnacho efter en times spil.
Mark Goldbridge, der er en kendt United-tilhænger og driver The United Stand, mener ikke, at Casemiro skal spille endnu en kamp for klubben. Det skriver han på sin X-konto.
– Casemiro er nødt til at skifte. Han skal ikke spille igen, skrev Goldbridge mandag aften.
Det var kamp nummer 10 fra start i denne Premier League-sæson og den første siden 1. december, hvor Rúben Amorims mandskab slog Everton med 4-0 på eget græs.
Den 32-årige midtbanespiller kædes sammen med en exit fra De Røde Djævle i 2025, og en aftale er efter sigende allerede indgået.
Manchester United betalte selv 629 millioner kroner for Casemiro i 2022, men så meget skal man nok ikke forvente at få for ham.
Efter nederlaget mandag ligger klubben fra Old Trafford nu nummer 14 i Premier League-tabellen forud for mødet med Liverpool på Anfield på søndag.
LÆS OGSÅ: United-flop i tårer efter brutal beslutning
United har blot skrabet en enkelt sejr sammen i de seneste seks ligakampe og er blot syv point over Ipswich, der ligger på 18.-pladsen.