Han skifter fra PSG til Manchester United
Manchester United får en ny mand til klubben, og De Røde Djævle har været på rov hos den franske storklub PSG.
For The Athletic kan nu fortælle, at Manchester United har afsluttet langvarige forhandlinger med PSG med succes.
Derfor bliver Mark Armstrong nu ansat som den engelske storklubs nye Chief Business Officer. Han kommer fra en rolle som Chief Revenue Officer i den franske mesterklub.
I løbet af de kommende uger forventes Mark Armstrong at begynde sit arbejde på ledelsesgangene hos Manchester United, hvor han får en afgørende rolle i at arbejde med klubbens økonomi.
Siden 2022 har han med succes arbejdet med den økonomiske strategi hos PSG, og han regnes som en af sit fags bedste.
Nu kommer han til Manchester United, hvor han skal arbejde under den administrerende direktør Omar Berrada.
Hos den engelske storklub skal han arbejde med de kommercielle aktiviteter på daglig basis, og mens klubben arbejder på at nedbringe omkostningerne, skal han også være med til at øge omsætningen.
Mark Armstrong har en fortid hos det engelske fodboldforbund, og han har arbejdet tæt sammen med UEFA i den rolle.
Læs også: Thomas Frank udpeger verdens bedste
Derudover har han også haft en fremtrædende rolle som vice-præsident for marketingpartnerskaber for NBA i en årrække.