Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Han vil være dansk landstræner

Af Morten Bruun Jørgensen
23.09.2024 Kl. 08:28

Så har den første dansker meldt sin officielle interesse i jobbet som dansk landstræner. 

Det skete søndag aften, hvor et velkendt navn i dansk fodbold ikke lagde skjul på, hvad han går og drømmer om. 

– Det er det største job i Danmark, og det er det af én grund. Vi er alle fans. At lade være med at sige for os alle, at det er en drøm ville være fuldstændig vanvittigt og blindt. 

Læs også: Oddset styrtdykker: Han bliver landstræner

– Selvfølgelig drømmer jeg om at blive træner for det danske landshold. Det er klart, siger Bo Henriksen til Viaplay. 

Bo Henriksen afviste samtidig også i Viaplay-programmet Onside, at han har fået en henvendelse fra DBU. 

Lige nu er han da også stadig på kontrakt i Bundesliga-klubben Mainz, som han overtog styringen hos den 13. februar. Sidenhen har han imponeret med et pointsnit på 1,72.

Bo Henriksens kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2026, og der skal derfor findes en løsning mellem DBU og Mainz, hvis han skal blive dansk landstræner. 

Tidligere har DBU meldt ud, at man regner med at finde en permanent landstræner inden årsskiftet. Desuden vil fodboldforbundet foretrække ikke at skulle købe en træner fri. 

49-årige Bo Henriksen har tidligere også stået i spidsen for Brønshøj, AC Horsens, FC Midtjylland og FC Zürich. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce