Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Han ville have Thomas Frank

Af Morten Jørgensen
09.12.2024 Kl. 12:41

Thomas Frank var en af kandidater, som stod på blokken hos Dan Ashworth. Det gjorde Rúben Amorim til gengæld ikke. 

Det er nu kommet frem, at den danske Brentford-træner blev foretrukket frem for portugiseren af Manchester Uniteds nu tidligere sportsdirektør. 

The Athletic kan således fortælle, hvem Dan Ashworth gerne ville have ansat som cheftræner for Manchester United. 

Sportsdirektøren, som søndag forlod jobbet efter blot fem måneder, havde lavet en liste, da Erik ten Hag blev fyret. Den indeholdt Thomas Frank og flere andre navne. 

Også Eddie Howe, Marco Silva, og Graham Potter blev nævnt som kandidater af Dan Ashworth. Til gengæld var Rúben Amorim ikke en kandidat til jobbet ifølge sportsdirektøren. 

Forslagene fra sportsdirektøren faldt ikke i god jord hos medejer Sir Jim Ratcliffe. Han ville have større beslutsomhed, mere dynamik og en person med en særlig karisma. 

Derfor endte Dan Ashworth da også med at blive overtrumfet, da Rúben Amorim blev købt fri i Sporting. 

Læs også: Han blev eskorteret ud af Manchester United

Da Manchester United præsenterede portugiseren, var der da heller ikke nogen udtalelse fra klubbens daværende sportsdirektør. 

I stedet var det klubbens administrerende direktør, Omar Berrada, som efter sigende var vigtig i ansættelsen af Amorim. 

Thomas Frank har stadig kontrakt med Brentford frem til sommeren 2027.

Læs også: Thomas Frank og Brentford er Premier Leagues bedste

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce