Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har besluttet sig: EM-stjerne vil til Arsenal

Af Emil Plovgaard
23.07.2024 Kl. 13:10

En stor sommer venter for Mikel Arteta og Arsenal, hvor man skal forsøge at stable et hold på benene, der er fuldt ud konkurrencedygtige med Manchester City.

I de foregående to sæsoner har det været lige ved og næsten for The Gunners, men i den kommende sæson håber klubben, at den er øverst på tronen ved slutfløjt på 38. spilledag.

Læs også: – Det er utroligt, siger Arteta om skade

Det kræver dog en række forbedringer i truppen.

Arsenal har indtil videre præsenteret tre nye signings denne sommer.

Alle tre er målmænd, hvor man har budt velkommen til David Raya, danske Lucas Martin Nygaard og 18-årige Tommy Setford.

Nu skal andre positioner forbedres, og det forlyder, at klubben inden længe kan præsentere Riccardo Calafiori fra Bologna.

Også på den centrale midtbaner kigger man på løsninger.

Blandt andet har man udset sig spanske Mikel Merino fra Real Sociedad, og nu er der imidlertid godt nyt til Arsenal. For Merino, der for nylig vandt EM-guld med Spanien, har besluttet sig for, at han vil skifte til klubben. Det skriver Diario Vasco.

Økonomi spiller også en rolle i denne forbindelse, da Merino mener, Arsenal er kommet med det mest attraktive af slagsen.

Men også på den sportslige side har beslutningen taget sit udgangspunkt, og han vælger The Gunners frem for en anden stor, europæisk klub, forlyder det. Der skulle efter sigende være tale om Atlético Madrid.

Læs også: Ikke kun Højbjerg: Marseille handler også i Arsenal

Skulle et skifte til Arsenal ikke blive til noget denne sommer, er Merino indstillet på at forlade Real Sociedad på en fri transfer næste sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce