Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har Manchester United allerede Amorim-afløser på plads?

Af Emil Plovgaard
12.02.2025 Kl. 20:09

Den portugisiske cheftræner Rúben Amorim ankom til Manchester United i november og kom til klubben med et stort omdømme efter nogle imponerende år i den portugisiske hovedstad, Lissabon.

Begyndelsen i det nordvestlige England har dog været alt andet end behagelig for Amorim, og der er allerede meldinger om utilfredshed med Amorim i spillertruppen.

Det har fået flere til at spekulere i, om De Røde Djævle snart kommer til at tage afsked med den portugisiske cheftræner, ligesom klubben også er på vej mod endnu en fyringsrunde.

Skal han afløse Rúben Amorim?

Et bud på en manager, der kan afløse Rúben Amorim er den tidligere landstræner for England, Gareth Southgate.

Southgate har været uden job, siden han trak sig tilbage kort tid efter EM-slutrunden i Tyskland i sommer.

Hans erfaring som klubmanager strækker sig ikke længere end tre år, hvor han stod i spidsen for Middlesbrough i perioden fra 2006 til 2009.

Ikke desto mindre mener den tidligere Sky Sports-vært Richard Keys, at Southgate er et oplagt valg til trænerposten hos Manchester United.

– Bedste gæt vedrørende United. De ønskede Amorim, men ikke 3-4-3. De var nødt til at fyre ETH (Erik ten Hag, red.) og acceptere det. Amorim tabte spillerne, da han kaldte dem lort. Han vil væk. Billigere at erstatte ham end at bruge ni milliarder kroner på spillere, der kan spille hans system. Han ryger væk. PR-kongen Gareth Southgate tager over. Lad os se, skrev Keys i januar på det sociale medie X.

Southgate har tidligere været sat i forbindelse med jobbet hos Manchester United. Da han stod i spidsen for Englands A-landshold, førte han The Three Lions frem til EM-finalen og semifinalen ved VM.

Han høstede desuden store roser for sin mediehåndtering, og det kan måske blive en fordel for de ledende skikkelser på Old Trafford.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce