Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har taget kontakt til Evan Ferguson - United-aftale må vente

Af Emil Plovgaard
28.11.2024 Kl. 18:48

Evan Ferguson kan åbenbart få lov til at forlade Brighton i det kommende transfervindue til januar.

Angriberen har haft svært ved at leve op til potentialet på Amex Stadium, og på grund af skader er det kun blevet til 105 minutters Premier League-fodbold i denne sæson med et enkelt mål til følge.

LÆS OGSÅ: Legende: United bør skille sig af med kæmpe flop til januar

Han har kun fået en enkelt start i denne sæson.

Den 20-årige sættes i forbindelse med en exit fra Brighton, og nu forlyder det, at der er interesse fra Italien.

Il Corriere dello Sport kan i dag berette, at den italienske storklub Juventus har udset ham som muligt transfermål til januar, mens det samme gør sig gældende for adskillige klubber i Premier League.

Det lyder desuden, at Den Gamle Dame har taget kontakt for at forhøre sig om angriberens situation hos Brighton.

Evan Ferguson er højt på ønskelisten hos Thiago Mottas mandskab, der ønsker at hente en angriber inden for den nærmeste fremtid.

Manchester Uniteds Joshua Zirkzee har også været sat i forbindelse med et skifte, men det lader til, at dét skifte må vente til sommeren 2025.

Der er som nævnt Premier League-konkurrence til Juventus, hvis man beslutter sig for at gå efter ireren.

Både Fulham og Leicester er særdeles lune på tanken om at leje Brightons Evan Ferguson, der er regnet som et kæmpetalent.

Den 20-årige irer kæmper med spilletiden hos Fabian Hürzeler og Brighton, og her kommer altså både Fulham og Leicester ind i billedet. For de to klubber kan tilsyneladende se det for sig, at Evan Ferguson kan få masser af tid på grønsværen hos dem.

I hvert fald meldes de interesserede i at tilknytte ham på en lejeaftale allerede fra vinterens transfervindue, skriver Football Insider.

LÆS OGSÅ: Ellevilde Chelsea jagter to Premier League-stjerner

Evan Ferguson kom til Brighton fra Bohemians i 2021. Han kom på tavlen for Irlands landshold, da de for små to uger siden besejrede Finland i Nations League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce