Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Har United ikke råd? Nu arbejdes der på lejeaftale

Af Morten Bruun Jørgensen
20.08.2024 Kl. 12:53

Måske bliver det for dyrt eller vanskeligt for Manchester United at købe Manuel Ugarte i Paris Saint-Germain. 

Noget kunne i hvert fald tyde på det, for nu er den engelske storklub gået videre i arbejdet på at tilknytte den uruguayanske landsholdsspiller inden transfervinduets lukning. 

Læs også: Nu forlader han Manchester United for 45 millioner

Transferjournalisten Fabrizio Romano kan således fortælle, at De Røde Djævle nu arbejder på at få en lejeaftale med en købsoption i stand med PSG. 

Forhandlingerne mellem parterne fortsætter på nuværende tidspunkt, hvor superagenten Jorge Mendes også er kraftigt involveret. 

Han har således fået ansvar for at få Ugarte til Manchester United, hvilket midtbanespilleren er meget opsat på. 

Allerede tilbage i sidste måned blev Ugarte nemlig enig med Manchester United om en kontrakt, der dog kan ende med at blive ændret, hvis der i første omgang kun er tale om en lejeaftale. 

Det er kun et år siden, at Ugarte skiftede fra Sporting til PSG, men han er ikke en af Luis Enriques foretrukne spillere på den centrale midtbane. 

I stedet kan han komme til at spille en væsentlig rolle hos Manchester United, hvor Erik ten Hag har kig på at afløse Casemiro. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce