Harry Kane i chokskifte?
Alle engelske øjne var i sidste uge rettet mod Harry Kane.
Det blev til to mål for Bayern-stjernen i Champions League-kampen mod Bundesliga-rivalerne fra Bayer Leverkusen.
LÆS OGSÅ: Her er det nye stadion i Manchester United
I den forgangne sæson var det Xabi Alonsos mandskab, der gjorde, at Harry Kane måtte vente ekstra tid på en titel.
Kanes double onsdag aften var stærkt medvirkende til, at Bayern München vandt overbevisende med 3-0 i ottendedelsfinalen i Champions League, og det placerer den tyske storklub på et godt sted til avancement i turneringen.
Også i den tyske Bundesliga kører det godt for Bayern München, som klubben fører med otte point ned til Bayer Leverkusen med ni kampe tilbage af sæsonen.
Det betyder, at Harry Kane meget vel kan lægge titelsnakken på hylden og inden længe koncentrere sig om andre mål.
Blandt andet vil han nok gerne overhale Alan Shearers rekord for flest mål scoret i Premier League, som lyder på 260.
Harry Kane har selv scoret 213 i ligaen, inden han i sommeren 2023 skiftede på en stor transfer til Bayern. Dermed har han blot 47 mål op til Shearers måltotal.
Det kan kaste et skifte til engelsk fodbold af sig, skriver den engelske tabloidavis The Sun.
I februar kom det frem, at den engelske stjerneangriber kan skifte via en frikøbsklausul på 593 millioner kroner.
Det åbner op for et skifte til Premier League, hvor Tottenham, Arsenal, Chelsea og Manchester United er potentielle destinationer ifølge førnævnte avis.Et skifte til Arsenal vil især være chokerende med tanke på, at Harry Kane mestendels har repræsenteret ærkerivalerne fra Tottenham i løbet af sin karriere.