Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Harry Kane sørger for engelsk sejr i jubilæumskamp

Af Emil Plovgaard
10.09.2024 Kl. 22:48

England er rykket ned i gruppe B i Nations League.

Det har The Three Lions tilsyneladende tænkt sig at lave om på.

Læs også: Real Madrid lurer på Premier League-stjerne: Vil gøre livet surt for Manchester United

Tirsdag blev det til endnu en sejr i gruppespillet, da Finland lagde vejen forbi ikoniske Wembley.

Harry Kane var i stødet, hvor han efter pausen scorede to gange. Først i det 57. og siden i det 76. minut.

Det første mål kom i stand, da Kane, i sine gyldne støvler, opsnusede bolden, placerede den for sin højre fod og så ellers trykkede af. Bolden røg akkurat under overliggeren.

Mål nummer to blev scoret efter et oplæg fra Noni Madueke, som inden da var blevet spillet fri af Alexander-Arnold. Kane var sikkerheden selv i feltet.

I weekenden besejrede Lee Carsleys tropper Irland med 2-0, og derfor er man kommet godt fra land i sin gruppe.

Førstepladsen kan England dog endnu ikke lune sig på, for den sidder Grækenland på, efter at de har besejret Finland med 3-0 og Irland med 2-0.

Det var Harry Kanes nummer 100 for England, og han scorede sit mål nummer 67 og 68 i kampen. Der lød et stort bifald, da han blev udskiftet mod slutningen af matchen.

Læs også: Stort slag for Manchester City: Udgår med voldsomme smerter

Bemærkelsesværdigt nok havde Finland ikke et skud inden for målrammen i den sidste time af opgøret.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce