Harry Kane til Arsenal? Nu er der nyt
Harry Kane er blevet kædet sammen med en retur til engelsk fodbold.
For tiden boltrer den engelske angriber sig hos den tyske storklub FC Bayern München.
LÆS OGSÅ: Wow: Viktor Gyökeres i kæmpe chokskifte?
Men både Arsenal og Manchester United er på rygtebasis blevet sat i forbindelse med Harry Kane.
Nu er der nyt fra Sport Bild-journalisten Christian Falk, der afviser disse rygter.
Han bekræfter ligeledes, at der er en frikøbsklausul i Harry Kanes kontrakt, men at den gjaldt i vinter og ikke længere er aktiv. Det vil den først blive i vinteren 2026.
– Ikke sandt, at Arsenal og Manchester United er klar til at aktivere Harry Kanes frikøbsklausul denne sommer.
– Kanes frikøbsklausul gjaldt i den overståede vinter, og den er ikke længere en mulighed for klubber til sommer.
– Hvis en interesseret bejler ønsker at hente ham, er de nødt til at vente til næste vinter-transfervindue, skriver Falk i sin klumme for Caught Offside.
Arsenal og Manchester United meldes begge på udkig efter en ny angriber, og i den forbindelse svarer Falk også for sig:
– Arsenal kædes kraftigt sammen med Benjamin Sesko. Vi ved, at det er meget sandsynligt, at han forlader Leipzig til sommer. De vil forhandle, hvis der er 522 millioner kroner på bordet.
– Frankfurt forlanger 597 millioner kroner for Hugo Ekitike, så hvis nogen er villig til at betale den pris, så kan de hente ham.
– Jeg tror, at disse to spillere skifter til Premier League til sommer, men spørgsmålet er til hvilken klub. Newcastle leder efter en ny angriber, mens Manchester United også søger. Vi ved ikke endnu ikke, om Alexander Isak skifter til Liverpool, så der er tre klubber inde i billedet med to prominente Bundesliga-angribere på bordet forud for sommerens transfervindue, lyder det videre fra Falk.