Harry Maguire jagtes af to Premier League-klubber
Manchester United ønsker at forlænge samarbejdet med Harry Maguire, der dog ønsker at give sig tid, før han kommer med sit endelige svar.
Den 32-årige midtstopper er begyndt denne sæson med et år tilbage af kontrakten, og mange mente at være af den overbevisning, at dette ville blive hans sidste sæson for De Røde Djævle efter en række sløje præstationer under Erik ten Hag.
LÆS OGSÅ: Afslører: Køber Rasmus Højlund til sommer
Rúben Amorims ankomst til klubben har kastet en tremandskæde af sig, og det har skabt nyt liv for Harry Magurie.
Harry Maguire har aktiveret en automatisk option i sin kontrakt, således den nu gælder frem til sommeren 2026. Han indrømmede ved den lejlighed, at den portugisiske cheftræner spillede en stor rolle i forbindelse med beslutningen.
Ifølge Stretty News vil Manchester United dog forlænge kontrakten yderligere, så den også gælder frem til sommeren 2027.
Det ventes, at Rúben Amorim vinker farvel til Victor Lindelöf og Jonny Evans til sommer, hvor de to spilleres kontrakter udløber, men de ønsker altså at beholde den engelske landsholdsspiller i yderligere to år.
Ifølge det førnævnte medie, har Harry Maguire endnu ikke reageret på kontraktudspillet, ligesom han da også har flere andre tilbud på hånden, heriblandt to fra Premier League, yderligere to fra den saudiske Pro League og et enkelt fra Serie A.
Derfor har den tidligere Leicester-stjerne valgt at udskyde sin beslutning frem til slutningen på sæsonen, mens han vil forsøge at forvandle Uniteds skuffende sæson til en mere acceptabel af slagsen.