Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Helt vild liste: Her er Englands lønkonger

Af Mikkel Wittorff Hollmann
10.09.2024 Kl. 06:23

Ivan Toneys skifte til Al Ahli i Saudi-Arabien har betydet, at England har fået en ny lønførende fodboldspiller.

Den tidligere Brentford-spiller kommer nemlig angiveligt til at tjene godt og vel 3,5 millioner kroner om ugen – efter skat vel at mærke.

Et beløb, der gør ham til den absolut bedste betalte engelske fodboldspiller netop nu.

Men det er langt fra kun Ivan Toney, der tjener godt på sit erhverv som fodboldspiller – det er der en lang række andre englændere, der også gør.

Det viser et overblik, som mediet Capology har lavet.

Et overblik, der desuden deles flittigt på det sociale medie X.

Listen viser de ti lønførende engelske fodboldspillere – og værd at bemærke er det, at de to øverste pladser tilhører spillere, der ikke spiller i Premier League.

Listens andenplads tilhører nemlig Harry Kane, der efter sit skifte til tyske Bayern München tjener godt og vel 1,9 millioner kroner om ugen efter skat.

Læs også: DBU melder ud om ny landstræner

Efter Harry Kane følger Jack Grealish og Marcus Rashford, inden man igen finder en spiller udenfor Premier League, nemlig Real Madrids Jude Bellingham.

Se den komplette liste nedenfor. Beløbene er omregnet til danske kroner.

Ivan Toney, Al Ahli – 3,54 millioner kroner om ugen.

Harry Kane, Bayern München – 1,91 millioner kroner om ugen.

Jack Grealish, Manchester City – 1,45 millioner kroner om ugen.

Marcus Rashford, Manchester United – 1,45 millioner kroner om ugen.

Jude Bellingham, Real Madrid – 1,44 millioner kroner om ugen.

Reece James, Chelsea – 1,21 millioner kroner om ugen.

Mason Mount, Manchester United – 1,21 millioner kroner om ugen.

John Stones, Manchester City -1,21 millioner kroner om ugen.

Declan Rice, Arsenal – 1,16 millioner kroner om ugen

Phil Foden, Manchester City – 1,09 millioner kroner om ugen.

Listen kommer ovenpå en nylig rapport, der fastslår hvor mange penge Premier League-klubberne bruger. Det kan du læse mere om her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce