Helt vildt: Liverpool har fem stjerner på ønskelisten
Liverpool planlægger et stort transfervindue til sommer, hvor Arne Slot skal forsøge at bygge videre på sit mandskab efter en skuffende exit i Champions League tidligere på ugen.
The Reds havde et stille transfervindue sidste sommer, men har stadig haft en forrygende sæson under Arne Slot, hvor klubben med stor garanti vinder Premier League, ligesom der også er chance for at hente en hjemlig double med en sejr i Carabao Cup-finalen på søndag, hvor Newcastle er modstanderen.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Virgil van Dijk modtager vanvittigt tilbud
Liverpool vil dog være skuffet over at være ude af Europa allerede nu efter tirsdagens nederlag til Paris Saint-Germain, og derfor har klubben sat planer i verden, der skal sikre, at truppen bliver forstærket til sommer.
Det erfarer Caught Offside.
Et af de navne, der længe har været på Liverpools liste er Newcastle-angriberen Alexander Isak, men klubben jagter derudover også to andre stjerner fra Newcastle.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Ifølge førnævnte medie viser Liverpool nemlig også interesse for kantspilleren Anthony Gordon og den unge venstre back Lewis Hall, der begge er på kontrakt hos The Magpies.
Arne Slot skulle være en stor tilhænger af Gordons spillestil og alsidighed, men der er en accept af, at det nok er mere eller mindre umuligt at hente alle tre spillere i det samme transfervindue.
Newcastle ventes at holde forhandlingerne om en ny kontrakt til Isak inden længe, så det er endnu uvist, om en transfer er en realistisk mulighed.
Såfremt der ikke er udsigt til at hente Isak, har Liverpool også et godt øje til Wolves- og Brighton-stjernerne Matheus Cunha og João Pedro.
Begge spillere har været imponerende i denne Premier League-sæson, og der er en fornemmelse af, at særligt Cunha er klar på at rykke videre i sommeren 2025.
Brasilianeren har en frikøbsklausul i sin kontrakt med Wolves, og han var også et transfermål for Arsenal i vinterens transfervindue.