Helt vildt: Liverpool-spiller topper Chelseas ønskeliste
Liverpool måtte nøjes med ét point, da holdet onsdag besøgte Aston Villa i Birmingham.
The Reds er dog fortsat at finde helt i toppen af Premier League, hvor man har relativt stor afstand ned til Arsenal, der indtager rækkens andenplads.
Selvom det går godt i Liverpool, er Caoimhin Kelleher, klubbens målmand, formentlig ikke helt tilfreds. For trods flotte præstationer er han andetvalg i målet, der for det meste vogtes af Alisson Becker.
Nu er der dog noget, der tyder på, at Caoimhin Kelleher kan være på vej til at blive førstevalg.
Bare ikke i Liverpool.
For Chelsea, Liverpools konkurrent i Premier League, har Caoimhin Kelleher helt i toppen af deres ønskeliste.
Det kan Football Insider fortælle.
– Chelsea er villige til at matche Liverpools krav for signingen af Caoimhin Kelleher, da han er et top transfermål forud for sommeren, skriver Football Insider.
Dermed ser det altså ud til, at 26-årige Kelleher, der har gjort det flot, når han har fået chancen for Liverpool, kan være på vej til Stamford Bridge. Det er unægteligt dårligt nyt for Filip Jörgensen, Danmarks U21-landsholdskeeper, der lige nu er førstevalg hos The Blues.
Læs også: Skarp kritik af én Liverpool-spiller efter remis
Caoimhin Kelleher er noteret for otte optrædender i Premier League i denne sæson.
Den irske landsholdsmålmand har været i Liverpool siden 2015. Han kom dengang til klubben fra Ringmahon Rangers i hjemlandet.