Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hemmelig klausul: Arsenal kan hente signing om få timer

Af Emil Plovgaard
14.08.2024 Kl. 18:42

Arsenal pønser på at hente Joan Garcia fra Espanyol.

Målmandens frikøbsklausul kan imidlertid tvinge klubben til at agere hurtigt.

Læs også: 400 millioner i løn: Ivan Toney tilbudt lukrativ kontrakt

Garcia er blot lige vendt tilbage til Espanyol, efter at han var en del af det spanske OL-hold, der vandt guld.

Han regnes som en afløser for Aaron Ramsdale, der er opsat på at forlade klubben til fordel for regelmæssig spilletid.

Ifølge London Evening Standard ønsker Espanyol ikke at lade Garcia gå denne sommer, men han har dog en frikøbsklausul i sin kontrakt med klubben fra Barcelona.

Klausulen lyder for tiden på 186 millioner kroner, men den vil stige til 223 millioner kroner i morgen, torsdag.

Som et resultat heraf, skal Arsenal handle hurtigt, hvis man vil undgå at betale for meget for den 23-årige målmand.

Samtidig lyder det fra lokalavisen, at Ajax er en potentiel destination for Ramsdale.

Den hollandske hovedstadsklub har angiveligt fået afvist et bud på Ramsdale, da de ønskede at leje ham, mens Arsenal ønsker at sælge.

Wolves, Nottingham Forest og Southampton kædes også sammen med målmanden, der i overvejende dele af den forgangne sæson agerede andenviolin for The Gunners, der i stedet satte sin lid til den dengang Brentford-ejede David Raya.

Arsenal har købt Raya fri af kontrakten, mens man også har hentet midtstopperen Riccardo Calafiori i Bologna.

Læs også: Liverpool og Arsenal kæmper om belgier

Klubben er angiveligt også lun på Mikel Merino fra Real Sociedad.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce