Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hemmelig klausul: Liverpool kan gafle drømmeafløser for Klopp

Af Emil Plovgaard
26.01.2024 Kl. 13:31

Fredag blev fodboldverdenen overrasket i stor stil, da Liverpool meddelte, at Jürgen Klopp forlader klubben ved sæsonens udgang.

Dermed skal Liverpool på jagt efter en ny manager, som kan overtage roret fra sommer.

Klopp vandt i sin tid hos Liverpool klubbens første titel i Premier League i 2020, og det er dermed ikke hr. hvem-som-helst, der skal erstattes.

Drømmeafløseren kan dog allerede være på plads.

Ifølge det tyske medie BILD, har Xabi Alonso fra Bayer Leverkusen nemlig en klausul i sin kontrakt, der gør, at han fra sommeren 2024 kan forlade klubben til fordel for enten Liverpool, Real Madrid eller Bayern München. Nærmere konkret indbefatter klausulen altså de klubber, som Alonso i løbet af sin spillerkarriere tørnede ud for.

Alonso blev ansat i Leverkusen i oktober 2022, og han har allerede nu gjort underværker hos det tyske mandskab, der i det tyske kaldes den evige toer.

I øjeblikket ligger Alonsos mandskab på en førsteplads i Bundesligaen med fire point ned til nærmeste forfølger, Bayern München.

Jürgen Klopp har allerede lagt en plan for sin fremtid. Læs mere her.

Her kan du se, hvem der er favoritter til at overtage trænersædet i Liverpool efter Jürgen Klopp.

Få de seneste reaktioner og meldinger om Jürgen Klopps exit her.

Annonce