Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hemmelige møder er i gang: PL-klub kan blive fratrukket point

Af Jeppe Augustsen
19.10.2023 Kl. 08:38
En endelige afgørelse forventes at komme i næste måned.

I sidste sæson blev Everton anklaget for at have overtrådt de økonomiske regler i Premier League.

Everton har haft et underskud over en treårig periode, der er mere end tre gange så stort som det tilladte, og det er dét, der førte til, at klubben er i store problemer for sagen, som tog sin begyndelse i foråret sidste år. 

 

Premier Leagues økonomiske regler foreskriver, at en klub over en treårig periode kan tabe £105 millioner, men Everton har i den periode haft et underskud på £371 milioner. 

Everton mener, at klubben har levet op til reglerne, hvor alle klubber blev alvorligt ramt og fik ekstra snor, hvad angår økonomi, under coronapandemien, og The Toffees har tænkt sig at forsvare sig med næb og klør for at undgå en straf.

En uafhængig kommission skal kigge på sagen, og hemmelige møder er nu i gang. Det melder både The Independent og Daily Mail.

Bag lukkede døre skal Everton nu forsøge at forklare, hvorfor de har haft store store underskud og derfor ikke skal straffes. 

En endelig dom forventes at komme i næste måned, og det kan altså ende med, at Everton får fratrukket point.

Derudover kan det også ende med transferforbud, bøde eller andre økonomiske restriktioner.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce