Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her afslører Victor Osimhen sin fremtid

Af Emil Plovgaard
21.03.2025 Kl. 10:55

Victor Osimhen er en af de mange spillere, der kan være på farten til sommer.

Blandt andre har Manchester United et godt øje til ham, efter at klubben har haft store problemer med at score mål i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund-chok: Uniteds beslutning vækker opsigt

Forleden sluttede en måltørke på en længde af 99 dage for Rasmus Højlund, da han nettede mod Leicester. Samtidig har angrebskollegaen Joshua Zirkzee ikke foldet sig ud som forventet, og derfor spekuleres der i, at De Røde Djævle skal have en ny angriber fra den kommende sæson.

Viktor Gyökeres er angiveligt på toppen af klubbens ønskeliste, men det kan blive svært at hente svenskeren, der er på kontrakt hos Sporting CP. Han ønsker nemlig at spille med i Champions League fra næste sæson, og det er noget, Manchester United ikke kan tilbyde, med mindre klubben vinder Europa League.

Derfor ses Victor Osimhen nu som en større prioritet.

Nigerianeren har været udlejet til Galatasaray fra Napoli i denne sæson. I Tyrkiet har han scoret mål for sjov.

I 27 kampe fra start er det blevet til 26 mål og fem oplæg i 27 optrædener på tværs af samtlige turneringer for den 26-årige angriber.

Manchester United har truffet en stor beslutning om Rasmus Højlund, der vækker opsigt.

Den tyrkiske storklub vil meget gerne beholde den nigerianske landsholdsspiller, men Napolis pris på 561 millioner kroner kan blive en stor forhindring.

United er i samme båd, hvad angår økonomiske problemer, og derfor har INEOS stillet en række mere økonomisk fordelagtige garderinger i udsigt.

Der er adskillige klubber, som er ude efter Victor Osimhen, og nu har vicepræsidenten i Galatasaray, Abdullah Kavukcu, fortalt, hvad angriberen har meddelt ham om sin fremtid.

– Osimhen vil informere os om sin beslutning i april. I øjeblikket er der fem topklubber i verden, der også har vist interesse for ham.

– Osimhens ankomst var en drøm, der gik i opfyldelse. Nu er han her og spiller for os. I januar var der snak om, at han kunne forlade os, men han blev, fordi han elsker Galatasaray. I dag er han en spiller, som vores rivaler gerne vil have, siger Kavukcu ifølge Calcio Napoli 1926.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce