Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er den hemmelige optagelse: Samuel Eto'o afsløret i matchfixing

Af Jeppe Augustsen
03.10.2023 Kl. 08:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det ser bestemt ikke godt ud for den tidligere Chelsea- og Everton-spiller, Samuel Eto’o.

I fredags kom det frem, at Samuel Eto'o, som er præsident for fodboldforbund i Cameroun, bliver undersøgt for matchfixing i sit hjemland.

 

Han anklages for at have en finger med i spillet, som har hjulpet Victoria United med oprykning fra den næstbedste række ved at manipulere en række kampe. 

Det er en lydfil, som har betydet, at Samuel Eto'o anklages, og nu kan The Guardian afsløre nogle bidder af den 11 minutter lange lydfil.

Det er en lydfil, hvor Samuel Eto'o snakker med Valentine Nkwain, der er præsident for Victoria United.

Opkaldet kom efter et opgør mod Tonnerre Kalara, der blev spillet i december, hvor Valentine Nkwain ganske enkelt gik på banen for at klage over dommerens præstation. Valentine Nkwain tog bolden og nægtede at give den tilbage, og dommeren valgte derfor at aflyse kampen. 

Efter kampen var Valentine Nkwain og Samuel Eto'o i dialog, hvor Samuel Eto'o sagde:

– Der er ting, vi kan gøre, men du skal være meget diskret, min bror. Jeg er ikke kommet hjem endnu. Jeg er ude lige nu. Jeg har ikke haft tid til at komme hjem og arbejde med præsidenten (for dommerudvalget), fordi jeg kan ikke ringe direkte til dommerne og sige, at de skal være forsigtige. Men jeg kan arbejde sammen med præsidenten.

– Victoria United skal op i første division. Det er vores mål. Det er vores forbund. Victoria United rykker op. Bevar roen, vi giver jer de tre point, og vi suspenderer dommeren, men lad mig lige komme tilbage til Cameroun først, lød det fra Samuel Eto'o ifølge The Guardian.

Victoria United endte med at rykke op efter en stime på 12 kampe uden nederlag, hvoraf ni af dem var sejre. 

I fire af kampene endte Victoria United med at være mindst én mand i overtal efter røde kort til modstanderne. 


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Avis: Liverpool idømt bøde trods VAR-brøler

2. Stor uenigheder i PGMOL om lydklip

3. Liverpool-stjerne risikerer straf efter kommentar

4. "Bizart" – Endnu en VAR-brøler i Premier League?

5. Har aldrig set noget lignende: Derfor imponerer Chelsea-flop

Annonce