Her er den klub, Garnacho helst vil skifte til
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Alejandro Garnacho rygtes væk fra Manchester United.
Her har Napoli været meldt interesseret, mens også Chelsea har været nævnt som en mulig bejler.
Men hvor ønsker Garnacho selv at fortsætte karrieren?
Det mener TyC Sports at vide ifølge Metro.
For mediet kan fortælle, at Alejandro Garnacho hellere vil skifte til Chelsea end til Napoli. Det kan derfor meget vel ende med, at den argentinske offensivsspiller bliver i Premier League.
Alejandro Garnacho kom til Manchester United fra Atlético Madrid i 2020. I den forgangne sæson scorede han syv Premier League-mål, mens det blev til fire assists.
I denne sæson er Garnacho foreløbigt noteret for tre Premier League-scoringer, mens han har assisteret to gange.
Alejandro Garnachos kontrakt med Manchester United løber frem til sommeren 2028. Han fik 27 minutter på banen, da De Røde Djævle i weekenden tabte 3-1 til Brighton.
Læs også: Av, Højlund: Amorim ventes at træffe hård beslutning
Den næste kamp, der venter for Manchester United, er et Europa League-møde med Rangers torsdag aften. I weekenden er det så igen Premier League, der er på plakaten, når holdet drager til London for at krydse klinger med Fulham.
Øverst i artiklen finder du det helt vilde saksesparksmål, Alejandro Garnacho scorede imod Everton i sidste sæson.