Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er detaljerne: Chelsea betaler 455 millioner kroner

Af Jeppe Augustsen
22.06.2024 Kl. 12:51

Willian Estevão skal til Chelsea.

I længere tid har det været meldt, at London-klubben skulle have indgået en aftale med Palmeiras omkring Willian Estevão.

Nu kan Fabrizio Romano berette, at handlen nu er helt på plads, da papirarbejdet er blevet underskrevet.

Transferjournalisten kan afsløre, at Chelsea kan ende med at betale €61 millioner – svarende til 455 millioner kroner – for det brasilianske stortalent.

Det kræver dog, at diverse klausuler bliver indfriet.

Chelsea betaler i første omgang 253 millioner kroner. Såfremt Willian Estevão spiller et bestemt antal af kampe for Palmeiras, skal Chelsea punge ud med yderligere 45 millioner kroner.

Den 17-årige brasilianer skal nemlig spille for Palmeiras frem til sommeren 2025, hvor han først kan skifte til Chelsea.

Her er planen, at han skal indgå i førsteholdstruppen med det samme, og hvis han over flere sæsoner starter inde regelmæssigt, skal Chelsea betale yderligere 126 millioner kroner.

Til sidst er der nogle svære klausuler, som har en værdi på 30 millioner kroner.

En af klausulerne lyder blandt andet på, at Chelsea skal betale, hvis han vinder Ballon d’Or inden 2033, hvor hans kontrakt med London-klubben strækker sig frem til.

Annonce