Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er detaljerne: Chelsea henter brasilianer for stort beløb

Af Jeppe Augustsen
18.05.2024 Kl. 15:09

Flere medier melder nu om en aftale mellem Chelsea og Palmeiras.

Tidligere i dag berettede vi en historie fra en sydamerikansk journalist om, at Chelsea var på vej til at hente Estevão Willian.

Det bliver nu bakket op af flere pålidelige medier og journalister.

Det gælder blandt andet The Athletic, som kan berette om en mundtlig aftale mellem Chelsea og Palmeiras om 17-årige Estevão Willian.

Ifølge The Athletic betaler Chelsea 261 millioner kroner i et fast beløb, mens et beløb på 171 millioner kroner er inkluderet i form af bonusser.

Her er der tale om bonusser, der kan blive aktiveret i Palmeiras og Chelsea.

Estevão Willian kan nemlig først skifte til Chelsea næste år, da han fylder 18 år i april næste år.

Mediet beretter, at Estevão Willian vil underskrive en kontrakt med Chelsea på mindst syv år, der vil betyde, at kontrakten som minimum vil gælde frem til 2032.

Tidligere er det blevet meldt, at flere Premier League-klubber har forsøgt at hente Estêvão Willian, men på det seneste er det klubben fra den vestlige del af London, der har fået vind i sejlene og nu står til at lukke en handel.

‘Messinho’, som Estevão Willian også kaldes, imponerede ved U17-VM for Brasilien i november sidste år, hvor han scorede tre mål og lagde op til lige så mange mål i fem kampe.

Tidligere har klubber som Manchester United, Manchester City, Arsenal og de franske mestre fra Paris Saint-Germain også været interesseret i en aftale.

Læs også: Tidl. Chelsea-spiller anholdt i matchfixing-skandale

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce