Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er favoritten til at vinde Champions League

Af Alexander Walther Petersen
10.04.2025 Kl. 07:39

Hvem er favorit til at gå hele vejen i Champions League i denne sæson?

Annonce

De første kvartfinaler i Champions League er nu færdigspillet, mens returkampene venter i næste uge.

Derfor er der allerede flere hold, der har det ene ben i semifinalen. Det gælder særligt for FC Barcelona, der onsdag aften sprudlede og smadrede Dortmund med hele 4-0 i egen hule.

Samtidigt fik Aston Villa ørene i maskinen på Parc des Princes mod Paris Saint-Germain, hvorfor Birmingham-klubben nu skal vende et svært 3-1-nederlag i næste uge på Villa Park.

Tirsdag aften blev det til en overraskende storsejr til Arsenal over Real Madrid, der blev sendt til tælling med et 3-0-nederlag. Her var det i særdeleshed Declan Rice, der løb med overskrifterne.

Samme aften sejrende italienske Inter på udebane mod Bayern München med 1-2, hvorfor Serie A-klubben har gode muligheder for at gå videre.

Bookmaker ikke i tvivl: De vinder Champions League

Ifølge bookmakeren Bet365 er der dermed ingen tvivl.

FC Barcelona er favoritter til at vinde Champions League. Det giver pengene 3.00 gange igen. Derefter følger PSG med 3.25, Arsenal med 4.33 og Inter med 7.00.

De tyske giganter fra Bayern München, der desuden kan ende med at spille Champions League-finalen den 31. maj på klubbens normale hjemmebane, Allianz Arena, giver pengene 15 gange igen.

Comebackkongerne fra Real Madrid giver odds 21.00, mens Aston Villa giver svimlende 101.00 igen. Med Dortmunds 4-0-nederlag in mente er odds 501.00 måske ikke så overraskende.

Samtidigt er det kommet frem, at Christian Eriksen forholder sig til sit Manchester United-exit.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce