Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er forklaringen: Derfor spiller Arsenal i hvide trøjer

Af Emil Plovgaard
07.01.2024 Kl. 17:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal spiller søndag aften storkamp mod Liverpool i FA Cuppens tredje runde.

Annonce

Her vil seerne nok kunne bemærke, at Arsenal stiller op i helt hvide trøjer.

Og det er der en helt særlig forklaring på.

The Gunners har nemlig – i samarbejde med Adidas – iværksat en kampagne for at sætte fokus på de mange knivdrab, der finder sted i Storbritannien.

No More Red, siger Arsenal og Adidas

Kampagnen hedder ‘No More Red’, og den har som mål at forhindre meningsløse blodsudgydelser.

Trøjen blev første gang lanceret i januar 2022 af Arsenal og Adidas, og den erstatter altså til aftenens opgør den normalt kendte røde hjemmebanetrøje.

Det er tredje gang, at Arsenal er iklædt trøjen. Søndag er dog første gang, at det er tilfældet hjemme på Emirates. De to tidligere tilfælde var i øvrigt også i forbindelse med FA Cuppens tredje runde. Det er her, at Premier League-klubberne træder ind i den ikoniske pokalturnering fra 1871.

Trøjen vil aldrig blive sat til salg, skriver Sky Sports, men der kan købes en anden trøje med samme formål til omkring 260 kroner.

– Det er en elskværdig kampagne, og en jeg virkelig sætter pris på, lyder det fra Arsenals Eddie Nketiah.

– At holde børn i gang og holde dem travle hjælper med at forhindre kriminalitet. Jeg mener, at det er virkelig vigtigt.

– At vokse op i områder, hvor der ikke er de store muligheder … vi kan vise, at man har chancer for at få hjernen på rette sted og komme væk og komme ind i et trygt miljø, hvor man kan føle sig hjemme og komfortabel, siger Nketiah til Sky Sports.

Mikel Arteta mener desuden, at søndagens opgør godt kunne blive et fjendtligt et af slagsen.

– Kan vi tilpasse det og gøre det endnu mere fjendtligt?

– Det tror jeg, vi kan, sagde Arteta, da han blev spurgt, om Arsenal kunne skabe deres egen version af det miljø, Liverpool skaber på Anfield:

– Det er det næste skridt efter min mening. Vi skal være så taknemmelige for, hvad vi opnår på vores hjemmebane. Søndag bliver endnu en stor kamp, lød det forud for opgøret fra den spanske manager.

Arsenals kvindehold bærer desuden samme trøje, når klubben møder Watford i FA Cuppens fjerde runde.

Læs flere nyheder om Arsenal her.

Annonce

Annonce