Her er Guardiolas reaktion på exit
Pep Guardiolas Manchester City er ude af årets Champions League.
Onsdag aften tabte holdet 3-1 til Real Madrid på Santiago Bernabeu, og det betød, at den spanske storklub vandt 6-3 samlet.
Dermed er det slut med Champions League i denne sæson for Manchester City. Derfor blev Pep Guardiola, holdets manager, efterfølgende spurgt til, hvad målene nu er for klubben.
– At vinde over Liverpool i næste kamp og kvalificere os til Champions League i næste sæson, lød det kortfattet fra Pep Guardiola i et interview, der blev bragt på Viaplay efter onsdagens kamp.
Den spanske manager refererer til den kamp, Manchester City skal spille på søndag, når Liverpool gæster Etihad Stadium i Premier League.
I modsætning til Manchester City har Liverpool haft en forrygende sæson. Arne Slots mandskab fører Premier League klart. Onsdag måtte The Reds dog nøjes med ét point, da Aston Villa var modstanderen i Birmingham. På bagkant af den kamp er der skarp kritik af en af Liverpools spillere.
Læs også: Mbappé slår to rekorder i ydmygende City-exit
Efter mødet med Liverpool er det Tottenham, der venter for Manchester City.
Pep Guardiolas mandskab er fortsat med i FA Cuppen. Her møder man Plymouth, der yderst overraskende sendte Liverpool ud i den forgangne runde.
Øverst i artiklen finder du hele interviewet med Pep Guardiola.