Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er kvartfinalerne i Champions League

Af Mikkel Wittorff Hollmann
13.03.2025 Kl. 07:49

Onsdag aften blev de sidste ottendedelsfinaler i årets Champions League spillet.

Dermed står det nu klart, hvilke hold der skal møde hinanden i kvartfinalerne.

Ottendedelsfinalen blev endestationen for Liverpool, der tabte samlet til Paris Saint-Germain, mens både Aston Villa og Arsenal formåede at vinde deres kampe imod henholdsvis belgiske Club Brügge og hollandske PSV.

De to hold, Aston Villa og Arsenal, er dermed de eneste engelske mandskaber, der fortsat er en del af årets Champions League.

Der venter yderst vanskelige opgaver for begge mandskaber i kvartfinalen.

Aston Villa skal således op imod Paris Saint-Germain, mens Arsenal skal forsøge at vinde samlet over Real Madrid.

FC Barcelona møder Dortmund, mens Bayern München og Inter skal duellere.

Kvartfinalerne ser således ud:

Paris Saint Germain – Aston Villa

Arsenal – Real Madrid

FC Barcelona – Dortmund

Bayern München – Inter

Kvartfinalerne fremgår af UEFAs hjemmeside.

Læs også: Rúben Amorim ventes at se Christian Eriksens vej

De første af de to opgør spilles den 8. og 9. april, mens returopgørerne spilles ugen efter, nemlig den 15. og 16. april.

Det bliver Allianz Arena i München, der skal danne rammen om årets Champions League-finale.

Dermed er det muligt for et af de tilbageværende hold, Bayern München, at vinde det eftertragtede trofæ på eget græs.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce