Her er kvartfinalerne i Europa League
Torsdag aften står det klart, hvem der møder hinanden i kvartfinalerne ved dette års udgave af Europa League.
Der er flere Premier League-hold, der har spillet sig videre i den næstfineste turnering. Det drejer sig om Manchester United og Tottenham Hotspur.
Herunder fremgår den fulde oversigt over kvartfinalerne.
Kvartfinalerne ved dette års Europa League ser således ud:
Tottenham Hotspur (England) – Eintracht Frankfurt (Tyskland)
Manchester United (England) – Lyon (Frankrig)
FK Bodø/Glimt (Norge) – Lazio (Italien)
Rangers (Skotland) – Athletic Bilbao (Spanien)
Kvartfinalerne finder sted den 10. og 17. april.
Manchester United mødte Real Sociedad på Old Trafford torsdag aften, hvor danske Rasmus Højlund og Patrick Dorgu var med fra start. Særligt den danske wingback spillede en forrygende kamp, hvor den tidligere Lecce-profil var med til at trække et rødt kort i anden halvleg.
Rúben Amorims tropper endte med at vinde hele 4-1.
Det er værd at nævne, at Højlund havde flere chancer for at få brudt sin historiske måltørke i aften mod den baskiske klub, men det er som om, at angriberen er forhekset for tiden. Til gengæld fik han tilraget sig et straffespark i første halvleg og leveret en assists til Dalot i slutminutterne.
Nu har United fortsat mulighed for at vinde turneringen i år, der kan sikre dem europæisk fodbold i 2025/26-sæsonen.