Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er Liverpools transferplaner for januar

Af Morten Jørgensen
28.12.2024 Kl. 12:34

Liverpool ligger i toppen af både Premier League og Champions League, og det kører bare derudaf – men har klubben transferplaner i januar? Det kigger vi nærmere på. 

Lige om hjørnet venter januars transfervindue, og så er spørgsmålet, om Liverpool kommer til at være aktiv her. 

Læs også: Ny melding om Mohamed Salah

Der blev ikke handlet stort ind i sommer, og intet tyder på, at der er brug for at handle stort nu. Alligevel kan der dog ske lidt hos The Reds i januar. Vi kigger nærmere på deres transferplaner herunder. 

Indgående transfers

Hvis man skal tro The Athletic er der ikke én specifik position, som klubben kigger på at forstærke. Henover sommeren var Martin Zubimendi et mål, men Ryan Gravenberch har sidenhen gjort det rigtig godt. Derfor er manglen på 6’er ikke presserende lige nu. 

Dog vil Arne Slot nok over tid gerne have en spiller mere til positionen. Japanske Wataru Endo er nemlig ikke en spiller, som han stoler på. 

På venstre back er Andrew Robertson ikke længere på sit høje niveau. Men det bliver næppe i januar, at der bliver handlet ind her. Kostas Tsimikas er stadig også i klubben, mens Joe Gomez kan spille positionen. 

Derfor synes det også mest sandsynligt, at Merseyside-klubben ikke kommer til at hente en ny spiller i januar. 

Udgående transfers

Arne Slot råder over en fornuftig bredde, hvor der dog må være et par spillere, som ikke er helt tilfredse. I sommer ville klubben ikke udleje Tyler Morton. Han har sidenhen stort set ikke spillet, og han kan forlade klubben i januar. 

Både Jayden Danns og James McConnell kan blive udlejet i januar. De er kommet tilbage fra skader og har brug for seniorminutter. Det får de ikke i den engelske storklub. 

Samtidig har Liverpool et par spillere udlejet lige nu, der ikke får meget spilletid. Det er blandt andre Stefan Bajcetic og Kaide Gordon. Sidstnævnte kan potentielt blive kaldt tilbage som en konsekvens deraf. 

Konklusionen må dog være, at Liverpool ikke har de store planer i januar.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce