Her er Manchester Uniteds transferplaner
Manchester United står over for et interessant transfervindue i januar, og derfor kigger vi nu på klubbens transferplaner.
Rúben Amorim har ikke nemme betingelser, for kvaliteten i truppen er tydeligvis langt fra toppen af Premier League. Derfor er der også lagt op til større udskiftning i truppen i den kommende periode.
Allerede i januar kan der ske de første ændringer i truppen. Det skyldes nok især, at flere spillere vil væk. Det vil nemlig give klubben råd til at købe ind.
Læs også: Christian Eriksen på vej til Superligaen?
I denne artikel kigger vi nærmere på Manchester Uniteds transferplaner i januar 2025.
Indgående transfers
Manchester United har præsenteret store underskud i de seneste regnskabsår. Klubben har derfor heller ikke råd til at smide om sig med transfersummer.
Der er dog helt klart flere positioner, hvor Rúben Amorim ønsker at styrke truppen. Et fokuspunkt lader især til at være venstre wingback. Her kan Manchester United ikke regne med Luke Shaw, som igen og igen bliver skadet.
Flere navne er blevet sat i forbindelse med De Røde Djævle. Blandt dem er klubbens tidligere venstre back Alvaro Fernandez. Han blev i januar solgt til Benfica, men Manchester United har en tilbagekøbsklausul.
Også Miguel Gutierrez fra Girona er blevet nævnt som en spiller, Manchester United har kig på.
Derudover bliver flere angribere også sat i forbindelse med klubben. Senest er det Victor Osimhen, som er rygtet til den røde del af Manchester.
Det vil dog blive en rigtig dyr handel, og de to store indkøb venter Manchester United formentlig med til indtil sommer.
Udgående transfers
Det ligger i kortene, at Marcus Rashford skifter klub i løbet af januar. Naturligvis vil det kræve, at en klub er klar til at købe ham og betale hans høje løn. Englænderen synes dog helt færdig i Manchester United.
Det gør Christian Eriksen egentlig også, men bejlerne til danskeren er næppe lige så mange. Samtidig kan interesserede klubber hente ham på en fri transfer til sommer. Derfor må et skifte nok vente nogle måneder.
På det seneste er der opstået rygter om, at Casemiro gerne vil væk. Han kan nu se, hvordan han ikke længere er sikker starter. Et skifte til Saudi Arabien har længe været meldt som en mulighed for ham.
Hvis Rashford ryger, kan der dog potentielt blive hentet en dyr erstatning ind. Derfor bliver Manchester United også interessante at følge i januar.