Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er overblikket: Spanien må undvære fire stjerner i semifinale

Af Emil Plovgaard
05.07.2024 Kl. 20:57

Opdatering: Der er efterfølgende opstået stor forvirring, om hvorvidt Alvaro Morata er ude eller ej.

Spanien avancerede tidligere fredag til semifinalen ved EM-slutrunden, hvor enten Frankrig eller Portugal venter.

Det skete med en 2-1-sejr over Tyskland i en kamp, der skulle ud i forlænget spilletid, før den blev afgjort.

Men sejren kom med en dyr pris, for tre stjerner misser semifinalen.

Det drejer sig om Robin le Normand, Dani Carvajal og Alvaro Morata, der alle har fået for mange gule kort.

Morata fik sit gule kort fra bænken, og det betød, at Spanien må undvære sin angriber og anfører i semifinalen.

Carvajal blev udvist, efter at han bremsede Jamal Musiala i forbindelse med en potentielt farlig omstilling.

Der var 39 frispark i løbet af de 120 minutter i kvartfinalen, skriver spanske Ok Diario.

Der blev tildelt otte gule kort til Tyskland og syv af slagsen til Spanien, herunder et dobbelt-kort.

Som afløsere lader det til, at Nacho, Navas og Oyarzabal får spilletid i semifinalen, skriver Marca.

Derudover er EM ovre for endnu en spansk stjerne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce