Her er prisen på Viktor Gyökeres
Viktor Gyökeres.
Den svenske målmaskine har været på alles læber siden ankomsten til Sporting, hvor han har gjort det helt forrygende.
De flotte præstationer har betydet, at Gyökeres har været kædet sammen med alverdens storklubber.
Nu er der så nyt om, hvor meget man skal betale, hvis man vil købe den 26-årige stjerneangriber fri af kontrakten med Sporting.
Det er Sky Sports’ Florian Plettenberg, der giver en opdatering via det sociale medie X.
Her skriver han, at Viktor Gyökeres kan forlade Sporting til sommer for en pris mellem 447 og 522 millioner kroner.
Det er altså, ifølge Florian Plettenberg, den pris, interesserede klubber skal betale, hvis de vil gøre sig forhåbninger om, at det fremover er dem, Gyökeres skal score sine mål for.
Manchester United er en af de klubber, der har været kædet sammen med Gyökeres. Det forlyder desuden, at de nu scouter en stopper, der er på radaren i en håndfuld storklubber. Læs mere om det her.
Viktor Gyökeres kom til Sporting fra Coventry i 2023.
Svenskeren, der har kontrakt med den portugisiske hovedstadsklub frem til sommeren 2028, har tidligere repræsenteret Brommapojkarna, Brighton, St. Pauli og Swansea.
Gyökeres er i denne sæson noteret for 28 mål i den bedste portugisiske række. Det er desuden blevet til seks mål i årets Champions League.