Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er Rashfords besked efter sin Aston Villa-debut

Af Mikkel Wittorff Hollmann
10.02.2025 Kl. 08:58

I det transfervindue, der lukkede forleden, skiftede Marcus Rashford fra Manchester United til Aston Villa.

Birmingham-mandskabet tilknyttede således den 27-årige offensivspiller på en lejekontrakt, der gælder for resten af indeværende sæson.

Dermed skal Marcus Rashford for første gang i sin seniorkarriere tørne ud for en anden klub end Manchester United.

Søndag fik han så sin debut, da Aston Villa mødte Tottenham i FA Cuppen. Her blev Rashford skiftet ind på sin nye hjemmebane efter 66 minutters spil, da han erstattede Donyell Malen på grønsværen.

På bagkant af opgøret har Marcus Rashford delt en kort besked på sin profil på det sociale medie Instagram.

– Tak for den varme velkomst. God holdpræstation, lyder det kortfattet ifølge SportBible.

Marcus Rashford er i denne sæson noteret for 15 kampe, fire mål og én assist i Premier League – alle i Manchester United-trøjen.

Før søndagens indhop skulle man helt tilbage til den 12. december for at finde Marcus Rashfords seneste spilleminutter. Her startede han på banen i De Røde Djævles 2-1-sejr over tjekkiske Plzen i Europa League.

Læs også: Her er den Liverpool-spiller, der især kritiseres efter exit

Aston Villa er aktuelt at finde på Premier Leagues 8. plads. Holdets næste opgave venter på lørdag, når oprykkerne fra Ipswich gæster Villa Park i Premier League-regi.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce