Her er rundens hold
Tiende spillerunde er afsluttet i årets Premier League, og det betyder, at rundens hold nu er blevet sat.
Et hold uden deltagelse fra flere af de helt store Premier League-mandskaber, og et hold med hele tre Bournemouth-spillere.
Det er vanen tro Troy Deeney, der har sat sit rundens hold hos BBC Sport.
På mål har Deeney valgt Southamptons Aaron Ramsdale, der står bag et forsvar bestående af Bournemouths Adan Smith, Tottenhams Radu Dragusin, Southamptons Taylor Harwood-Bellis og Nottingham Forests Ola Aina.
Læs også: Thomas Frank reagerer på vildt nederlag
På midtbanen har Troy Deeney valgt Moises Caicedo, Joao Gomes og Lewis Cook.
Angrebet består af Anthony Gordon, Dominic Solanke og Antoine Semeny.
Det er dermed et hold uden spillere fra Liverpool, Manchester United, Manchester City og Arsenal, hvilket må siges at være noget usædvanligt.
Bournemouth belønnes med tre spillere på holdet efter deres fornemme 2-1-sejr over Manchester City.
Også Southampton er flot repræsenteret med to spillere. Det sker efter deres 1-0-sejr over Everton og Jesper Lindstrøm.
Dominic Solanke, Tottenhams tomålsskytte fra sejren over Aston Villa, får ganske naturligt også plads på holdet.
Premier League-bolden ruller igen i den kommende weekend. Derefter venter en landskampspause, inden der igen står Premier League på plakaten.
Flere af de engelske hold skal tilmed i aktion i de kommende dage i Champions League, Europa League og Conference League.