Her er spilleren, der er højt på Rúben Amorims ønskeliste
Rúben Amorims første tid i Manchester United har været lidt op og ned.
Undervejs i portugiserens tid hos De Røde Djævle har der således både været særdeles gode og meget skuffende resultater.
Det er derfor ventet, at Amorim vil forsøge at sætte sig præg på Manchester Uniteds trup i det transfervindue, der åbner til sommer.
Nu er der så kommet nyt om en spiller, der angiveligt er helt i toppen af Rúben Amorims ønskeliste.
Det er CaughtOffside, der kan fortælle, at Sunderlands Chris Rigg er at finde meget højt på listen over spillere, som Manchester United ønsker at hente i sommerens transfervindue.
17-årige Chris Rigg viser sig flot frem på Sunderlands offensive midtbane. Her er han noteret for 34 Championship-optrædender i denne sæson.
CaughtOffside skriver videre, at Chris Rigg er regnet som et af Englands største talenter lige nu. Hans kontrakt med Sunderland løber frem til sommeren 2027. Det tyder dog altså på, at han kan være på vej til Manchester United, der ifølge CaughtOffside har ham som en topprioritet i transfervinduet.
Den næste kamp, Rúben Amorims Manchester United skal spille, venter den 1. april. Her møder de Nottingham Forest på City Ground.
Efterfølgende er det Manchester City, der er De Røde Djævles modstander. De to hold mødes den 6. april på Old Trafford.