Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her er verdens største Manchester United-fan

Af Morten Jørgensen
15.02.2025 Kl. 11:24

Hvem er verdens største Manchester United-fan? Det har britiske Eddie Thomas papir på, at han er, og nu er han blevet interviewet. 

Tilbage i 2006 blev han stemt ind som Manchester Uniteds største fan, og lokalavisen Manchester Evening News har nu besøgt Eddie Thomas.

Han havde sin første hele sæson på Old Trafford tilbage i 1957, og han har set alle klubbens finaler sidenhen – med undtagelse af en enkelt, hvor en ven lavede en fejl med billetterne. 

Nu er Eddie Thomas ikke længere på talefod med den ven, og de undgår hinanden på den lokale pub, fortæller verdens største Manchester United-fan. 

Eddie Thomas er i besiddelse af autografer fra legender som Sir Alex Ferguson, Sir Matt Busby og George Best, mens han også har en helt unik samling af sjældne trøjer, der stammer helt tilbage fra 60’erne. 

Blandt de mest specielle trøjer er en signeret trøje fra den ikoniske Champions League-finale i 1999, og han har blandt andet været nødt til at få lavet en større forsikring for at være dækket bedre ind. 

Tilbage i 2023 var han dog millimeter fra ikke at få fornyet sit sæsonkort hos Manchester United, fordi han havde misset en deadline.

I ren desperation tog han kontakt til Manchester Evening News, og det endte med, at klubben kiggede på sagen igen og fik arrangeret et nyt sæsonkort til Eddie Thomas. Han måtte dog levere med, at han fik en ny plads på Old Trafford. 

Læs også: Thomas Frank udpeger verdens bedste

I de seneste år har han ikke haft meget at glæde sig over på klubbens vegne, og han er heller ikke særlig begejstret på nuværende tidspunkt.

– Jeg synes ikke, at Ratcliffe er den rette. Jeg tror ikke, at han er interesseret i at bidrage med sine egne penge. 

– Vi mangler desperat en angriber, og han købte ikke nogen. Jeg har aldrig set en spiller som Zirkzee spille for et tophold. Og Højlund er ikke meget anderledes. 

– Jeg synes, at spillerne mister hjertet, siger Eddie Thomas, som dog fortsætter med at støtte klubben i tykt og tyndt som verdens største Manchester United-fan.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce