Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Her kan Liverpool vinde Premier League

Af Alexander Walther Petersen
14.04.2025 Kl. 11:22

Der resterer blot seks runder af Premier League-sæsonen, hvorfor det begynder at se lovende ud for Liverpool, der fører rækken med 13 point ned til Arsenal på andenpladsen.

Annonce

Men hvornår kan Merseyside-klubben tidligst lade sig kåre sig om engelske mestre?

Det får du svaret på her.

Den hollandske Liverpool-boss i form af Arne Slot har haft en ganske hæderlig debutsæson.

The Reds cruiser nemlig mod klubbens 20. engelske mesterskab, hvor de i skrivende stund fører ligaen med hele 13 point ned til Arsenal.

Til gengæld er klubben fra Beatles-byen røget ud af Champions League, hvor Paris Saint-Germain blev endestationen i ottendedelsfinalen, mens Newcastle besejrede Liverpool i Carabao Cup-finalen og fortjent løftede deres første trofæ i 70 år.

I FA Cup-regi røg Arne Slots tropper desuden ud til Plymouth Argyle, der må betragtes som ét af lavpunkterne for den rødklædte storklub i denne sæson.

Til syvende og sidst er Premier League-titlen dog en stor prioritet for Liverpool, og den kan komme i hus allerede i næste spillerunde, hvis alle brikker falder på plads.

Det kræver kort sagt, at The Gunners taber til Ipswich på Portman Road, medens The Reds selv napper alle tre point på King Power Stadium mod Leicester. Så er det hele matematisk afgjort.

Samtidigt forlyder det nu, at Liverpool kan miste én af deres absolutte stjerner.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce