HERE WE GO: Manchester City lukker stor handel
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Manchester City har nu fået en stor handel på plads, lyder det fra transferjournalisten Fabrizio Romano.
Den anerkendte journalist rapporterer, at den engelske storklub har planlagt et lægetjek, en kontraktunderskrivelse og de sidste formelle skridt.
Herefter vil The Cityzens kunne annoncere det første spillerindkøb i dette transfervindue. Inden for de kommende to døgn vil det blive annonceret.
Læs også: City-stjerne vil væk fra klubben
Det er den 20-årige usbeker Abdukodir Khusanov, som skifter til Manchester City fra franske RC Lens. Klubber har indgået en aftale, hvor prisen for forsvarsspilleren lyder på 299 millioner kroner. Derudover kommer der flere bonusser, der kan øge beløbet. Andre medier har rapporteret om en samlet potentiel pris på 373 millioner kroner.
Den centrale forsvarsspiller kommer til at sætte sin underskrift på en aftale frem til sommeren 2029. Kontrakten vil også indeholde en option på at forlænge den til sommeren 2030.
Artiklen fortsætter under billedet
Abdukodir Khusanov startede sin karriere i hjemlandet hos Bunyodkor. I sommeren 2022 skiftede han til Energetik-BGU i Belarus på en fri transfer. Her tilbragte han blot lidt mere end et år.
For i juli 2023 stod RC Lens klar med omkring 750.000 kroner. Det var på det tidspunkt nok til at købe Khusanov, som sidenhen altså har mangedoblet sin værdi.
Det har han blandt andet gjort ved at imponere i den bedste franske række. Allerede i sin første sæson i Ligue 1 spillede han 11 kampe. Derudover fik han også et par optrædener i Europa League.
I denne sæson har han etableret sig som fast mand for RC Lens efter de første to ligakampe. Undervejs har han misset et par kampe grundet karantæne.
I løbet af sin unge karriere er han noteret for 37 førsteholdskampe for Energetik-BGU og 31 kampe for Lens’ førstehold.
Nu venter der et rigtig stort skifte til Manchester City.